mandag den 15. maj 2017


Problemstillinger


  • Hvad er et parti?
Et parti er en politisk organisation. Dem som er medlem af partiet, har et fælles syn på samfundet og samfundets udvikling. Når man melder sig ind i et parti, er det for at få indflydelse på udviklingen i samfundet. Et politisk parti er en organisation, der opstiller kandidater til offentlige valg. Partiernes formål er at påvirke samfundets udvikling og skabe politiske ledere med indflydelse. Således formuleres partiernes mål for samfundets politiske, økonomiske og sociale udvikling. Der er mange forskellige partier i Danmark.   

  • Hvad er sammenhængen mellem ideologierne og partierne?
En ideologi er en overordnet tankegang, som man baserer sine holdninger på. Der er tre store ideologier: konservatisme, liberalisme og socialisme. Hvert parti hører ind under en ideologi, de har grundsynspunkt. Men selvom to partier er inde under samme ideologi, er de ikke helt ens, da de har forskellige specifikke holdninger, men deres ideologi, som er overordnet, er den samme.

  • Hvordan arbejder et parti?
Hvert parti har et partiprogram, som de arbejder ud fra. De har både et principprogram, som beskriver deres overordnet holdninger og værdier, og et arbejdsprogram, som bestemmer partiets planer.
Partier kan blandt andet komme til udtryk med deres holdninger i medier, for eksempel indlæg i aviser, interview i tv osv.

  • Hvad er værdipolitik og fordelingspolitik?
Fordelingspolitik:
Fordelingspolitik er at man ønsker at borgerne skal være mere økonomiske lige.
Det gøres ved, at de dårligere stillede i samfundet, kan få hjælp, blandt andet økonomisk. Formålet med at fordele ressourcerne, ved fordelingspolitik, er med til at mindske uligheden blandt os borgere.
Nogle borgere mener at det er fint, at der økonomiske ulighed, mens der er andre der mener, at pengene skal fordeles lige mellem alle. Fordelingspolitik, er målet mere økonomisk lighed.  
Værdipolitik:
Det handler om det enkelte menneske synes er rigtigt og forkert i livet. For eksempel, synes jeg det er værdifuldt i et samfund, at man kan føle sig tryg, og at der er gode folkeskoler, man kan gå i.
Værdipolitik er derfor et udtryk for kampen om, hvilke værdier der skal præge det danske samfund. Det kan handle om, hvordan samfundet skal forholde sig til emner som indvandring, miljø, kultur, ulande og straf.

  • Hvad er rød og blå blok?
  
Blå blok er delt ind i: Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Blå blok er de liberalistisk, socialliberalistisk partier, der bygger på liberale og konservative holdninger. Det at være liberalist, betyder at man går ind for den personlige frihed. Dvs. at staten ikke bestemmer og at de går også ind for færre skatter hvor de tror på at man skal klare sig selv, f.eks at man selv skal betale for at gå til lægen mv. I Blå blok ønsker man at staten blander sig så lidt så muligt. Som liberalist mener man at, alle er født med lige vilkår, derfor er det ens egen skyld, hvis ikke man bliver succesfuld. “Man er sin egen lykkes smed.”


Rød blok er Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Rød blok er socialistiske, dvs. at man går ind for at hjælpe hinanden i samfundet, med økonomisk, hvor det også kaldes velfærdsstat. Partierne i rød blok har en række fælles mærkesager, når det gælder deres økonomiske politik. Partiernes udgangspunkt er danskernes velfærd, og at den sociale ulighed skal mindskes. Velfærd betyder at man trives i en tryg og god tilværelse. Et andet mål er at passe på naturen. En af Rød bloks mærkesager, går de meget op i beskyttelse af miljøet og dyrevelfærd. Partierne i rød blok ønsker, at velfærdssamfundet styrkes, og at de rigeste bidrager mere til fællesskabet. Rød blok ønsker at mindske den sociale ulighed, ved at beskatte de rigeste hårdere og hæve velstanden for de økonomisk dårligst stillede, som fx arbejdsløse eller syge mennesker. Modsat den liberale tankegang, mener socialisterne at mennesker ikke er født på lige vilkår, og derfor mener at nogle har brug for hjælp, fx økonomisk. Dette er velfærdsstaten et eksempel på. Rød blok partier ønsker også et arbejdsmarked, hvor alle har mulighed for at deltage på en måde, hvor der ikke skaber for stor ulighed i samfundet.

Lise Rahbek Eriksen

mandag den 6. marts 2017




Danmark som slavenation


  • Hvad er du blevet klogere på?
Jeg er blevet meget klogere på, hvad der endelig skete efter friheden.
Jeg har fundet ud af, at slaverne slet ikke blev frie. De sorte var stadig mindreværdige, syntes de hvide. Jeg troede rent faktisk at slaverne blev helt frie, og fik et fredelig, dejligt liv, men sådan var det ikke.

  • Aha- det er sådan det hænger sammen.
Jeg tænker at det måske, kan være noget med, at der stadig er lidt slaveri rundt om i verden i dag. Selvom at man siger at der ikke skal være slaveri, bliver det aldrig helt fjernet. Jeg synes ikke rigtig, at jeg kan komme på så meget, hvor jeg tænker, at det er sådan det hænger sammen.

  • Er der opstået nye spørgsmål-hvilke?
Hvornår følte/blev slaverne helt frie? Jeg vil virkelig gerne vide, hvornår de så blev HELT frie. Hvornår blev de hvide og sorte ligeværdige?

  • Bør vi sige undskyld?
På en måde synes jeg lidt, at vi godt kan sige undskyld. For så er det ude af verden, men vi skal også mene det. Jeg synes ikke at vi skal give penge til dem, på grund af at “vi” holdte dem som slaver, fra MANGE år siden. Så kan alle altid komme med et eller andet op, fra lang tid siden, og så kræve penge for det. Så jeg synes den bedste måde, ville være, at sige undskyld for det, som vores forfædre gjorde fra flere hundred år siden.


-Lise Rahbek Eriksen