Problemstillinger

---

• Hvad er et parti?

Et parti er en politisk organisation. Dem som er medlem af partiet, har et fælles syn på samfundet og samfundets udvikling. Når man melder sig ind i et parti, er det for at få indflydelse på udviklingen i samfundet. Et politisk parti er en organisation, der opstiller kandidater til offentlige valg. Partiernes formål er at påvirke samfundets udvikling og skabe politiske ledere med indflydelse. Således formuleres partiernes mål for samfundets politiske, økonomiske og sociale udvikling. Der er mange forskellige partier i Danmark.   

• Hvad er sammenhængen mellem ideologierne og partierne?

En ideologi er en overordnet tankegang, som man baserer sine holdninger på. Der er tre store ideologier: konservatisme, liberalisme og socialisme. Hvert parti hører ind under en ideologi, de har grundsynspunkt. Men selvom to partier er inde under samme ideologi, er de ikke helt ens, da de har forskellige specifikke holdninger, men deres ideologi, som er overordnet, er den samme.

• Hvordan arbejder et parti?

Hvert parti har et partiprogram, som de arbejder ud fra. De har både et principprogram, som beskriver deres overordnet holdninger og værdier, og et arbejdsprogram, som bestemmer partiets planer.

Partier kan blandt andet komme til udtryk med deres holdninger i medier, for eksempel indlæg i aviser, interview i tv osv.

• Hvad er værdipolitik og fordelingspolitik?

Fordelingspolitik:

Fordelingspolitik er at man ønsker at borgerne skal være mere økonomiske lige.

Det gøres ved, at de dårligere stillede i samfundet, kan få hjælp, blandt andet økonomisk. Formålet med at fordele ressourcerne, ved fordelingspolitik, er med til at mindske uligheden blandt os borgere.

Nogle borgere mener at det er fint, at der økonomiske ulighed, mens der er andre der mener, at pengene skal fordeles lige mellem alle. Fordelingspolitik, er målet mere økonomisk lighed.  

Værdipolitik:

Det handler om det enkelte menneske synes er rigtigt og forkert i livet. For eksempel, synes jeg det er værdifuldt i et samfund, at man kan føle sig tryg, og at der er gode folkeskoler, man kan gå i.

Værdipolitik er derfor et udtryk for kampen om, hvilke værdier der skal præge det danske samfund. Det kan handle om, hvordan samfundet skal forholde sig til emner som indvandring, miljø, kultur, ulande og straf.

• Hvad er rød og blå blok?

  

Blå blok er delt ind i: Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Blå blok er de liberalistisk, socialliberalistisk partier, der bygger på liberale og konservative holdninger. Det at være liberalist, betyder at man går ind for den personlige frihed. Dvs. at staten ikke bestemmer og at de går også ind for færre skatter hvor de tror på at man skal klare sig selv, f.eks at man selv skal betale for at gå til lægen mv. I Blå blok ønsker man at staten blander sig så lidt så muligt. Som liberalist mener man at, alle er født med lige vilkår, derfor er det ens egen skyld, hvis ikke man bliver succesfuld. “Man er sin egen lykkes smed.”

Rød blok er Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Rød blok er socialistiske, dvs. at man går ind for at hjælpe hinanden i samfundet, med økonomisk, hvor det også kaldes velfærdsstat. Partierne i rød blok har en række fælles mærkesager, når det gælder deres økonomiske politik. Partiernes udgangspunkt er danskernes velfærd, og at den sociale ulighed skal mindskes. Velfærd betyder at man trives i en tryg og god tilværelse. Et andet mål er at passe på naturen. En af Rød bloks mærkesager, går de meget op i beskyttelse af miljøet og dyrevelfærd. Partierne i rød blok ønsker, at velfærdssamfundet styrkes, og at de rigeste bidrager mere til fællesskabet. Rød blok ønsker at mindske den sociale ulighed, ved at beskatte de rigeste hårdere og hæve velstanden for de økonomisk dårligst stillede, som fx arbejdsløse eller syge mennesker. Modsat den liberale tankegang, mener socialisterne at mennesker ikke er født på lige vilkår, og derfor mener at nogle har brug for hjælp, fx økonomisk. Dette er velfærdsstaten et eksempel på. Rød blok partier ønsker også et arbejdsmarked, hvor alle har mulighed for at deltage på en måde, hvor der ikke skaber for stor ulighed i samfundet.

Lise Rahbek Eriksen

Danmark som slavenation

• Hvad er du blevet klogere på?

Jeg er blevet meget klogere på, hvad der endelig skete efter friheden.

Jeg har fundet ud af, at slaverne slet ikke blev frie. De sorte var stadig mindreværdige, syntes de hvide. Jeg troede rent faktisk at slaverne blev helt frie, og fik et fredelig, dejligt liv, men sådan var det ikke.

• Aha- det er sådan det hænger sammen.

Jeg tænker at det måske, kan være noget med, at der stadig er lidt slaveri rundt om i verden i dag. Selvom at man siger at der ikke skal være slaveri, bliver det aldrig helt fjernet. Jeg synes ikke rigtig, at jeg kan komme på så meget, hvor jeg tænker, at det er sådan det hænger sammen.

• Er der opstået nye spørgsmål-hvilke?

Hvornår følte/blev slaverne helt frie? Jeg vil virkelig gerne vide, hvornår de så blev HELT frie. Hvornår blev de hvide og sorte ligeværdige?

• Bør vi sige undskyld?

På en måde synes jeg lidt, at vi godt kan sige undskyld. For så er det ude af verden, men vi skal også mene det. Jeg synes ikke at vi skal give penge til dem, på grund af at “vi” holdte dem som slaver, fra MANGE år siden. Så kan alle altid komme med et eller andet op, fra lang tid siden, og så kræve penge for det. Så jeg synes den bedste måde, ville være, at sige undskyld for det, som vores forfædre gjorde fra flere hundred år siden.

-Lise Rahbek Eriksen

Danmark som kolonimagt

Vi har nu arbejdet med Grønland i Historie og Samfundsfag i nogle par uger.

Med blandt andet rigsfællesskabet. Rigsfællesskabet er det statsretlige forhold mellem Danmark, Færøerne og Grønland, der udgør de tre dele af Danmarks Rige. Vi har arbejdet med Danmark som kolonimagt, omkring dansk vestindien, Trankebar og Grønland.

Grønland

Danmark giver 3,4 milliarder til grønland hvert eneste år.

Det er rigtig mange penge at give. I gamle dage fik vi mere ud af det, men vi får ikke så meget ud af det i dag. Derfor har vi arbejdet med, hvis Grønland bliver et selvstændigt land. Det ville jo være godt for os, for så skal vi ikke give 3,4 milliarder kr. om året. Men så på den anden side ville Grønland ikke have særlig mange penge.

Så kommer de på pengenød, og så kan der ske det, at andre lande kan komme og tilbyde Grønland, at få mange penge. Til gengæld får det andet land, lov til have deres olie eller lignende der på Grønland. Nu hvor Grønland er i pengenød, vil de sikkert sige ja til det. Så ville grønland jo ikke være et godt land. Så derfor er det meget svært at tage stilling til, om Grønland kan blive et selvstændigt land.

Hans Egede kom til Grønland

Det hele startede med, at Hans egede sejlede til Grønland i 1721, for at gøre grønlænderne kristne. Inden han kom til grønland, troede grønlænderne på ånder, og de drak heller ikke, så meget som de gør i dag. Han lærte grønlandsk og grønlænderne begyndte at blive kristne, da han fortalte om kristendommen. Han tog der op med familien, og senere hen døde hans kone.

Han rejste hjem i 1736, mens hans ene søn blev oppe på Grønland.

Jeg tænker på, hvordan det endelig ville være, hvis ikke Hans Egede tog til grønland.

Grønlænderne havde det jo meget godt, inden han kom. Men i dag drikker de rigtig meget, og der er mange, som begår selvmord. Så måske ville det have været bedre, hvis bare han blev hjemme i Danmark, og ikke tog til Grønland.

Lise Rahbek Eriksen 8.B

(1)Hvad står hhr. Trump og Clinton for -rent politisk?

Trump står ikke sådan rigtig for noget politisk, men han vil lave mur så mexicanerne ikke kan komme til USA. Han vil også have mørke og hvide fra hinanden. Hillary Clinton vil det modsatte af Trump, hun er imod det med mørke og hvide. Hun synes aller er ligestilles.

(2)Hvilken betydning har USA´s politik for Europa?

Det har betydning at de også adskiller mørke og hvide fra hinanden.

(3)Er der grund til bekymring? - Begrund

Ja for han er jo sindssyg, og hvis han får for meget magt, bliver det ikke godt for verden.

Man ved ikke hvad han kan finde på.

Der er meget stor grund til bekymring, fordi at han vil ikke gøre noget godt imod os.

Han vil have gøre forskel mod mørke og hvide som det har været før.

Lise Rahbek Eriksen 8.B

Spørgsmål til sangen: "Samfundets skyld"

1)Beskriv de 4 personer i sangen

De er meget trætte af deres liv. De går alle fire rundt i byen, og går rundt med et skilt, hvor der også står at det er samfundets skyld.

2)Hvad har de til fælles?

De kan ikke lide Janteloven, og de demonstrere mod samfundet.

De har haft et lorteliv.

3)Der tales om “Samfundets skyld”

Hvem har skyld? For hvad og hvorfor?

Han siger at det er samfundets skyld, begrund af lovene.

4)Hvad tror du, TV-2 vil sige med sangen?

Jeg tror de vil sige, at de vil klage til samfundet.

Lise Rahbek Eriksen

Spørgsmål om slaveri

Spørgsmål til slaveri

Hvad er slaveri?

Slaveri er hvor mennesker arbejder for folk.

De er fattige, og de skal arbejde for at leve, men de får ikke meget for det.

Folk bliver nødt til at sælge sig selv, eller deres børn for at overleve.

I lande som asien og afrika er det svært for rigtig mange mennesker, at få mad, tøj og en ordentlig bolig. De må opgive deres frihed, og børnene får ikke nogen uddannelse.

De bliver slået, og lever i dårlige forhold.

De bliver behandlet som at de ikke er noget værd, og at de er anderledes.

Det var de mørke mennesker i gamle dage, som var slavere fordi de hvide synes de var anderledes. Slaveejeren bestemmer alt ved slaven.

Slaveejeren kan, når han vil, sælge slaven eller udleje ham eller hende, til hvem han vil.

Hvis slaven ikke gør hvad, som han eller hun får besked på, kan slaven blive straffet meget voldsomt. Slaven kan blive slået ihjel af slaveejeren.

Slaven har ikke nogen frihed eller menneskerettigheder overhovedet, og må finde sig i alt. I dag er det også, hvide der er slavere. Slavere kan arbejde ved farlige områder som f eks i minegange og stenbrud. Der er både kvinder og børn der bliver tvunget til at have sex med mænd. I indien, Pakistan og Nepal er der mange familier, som tjener så lidt, at de sulter og som ikke har råd til medicin, hvis en i familien bliver syg.

Mennesker bliver født som slaver, og skal arbejde resten af deres liv som slave.

Hvorfor bliver nogle mennesker slaver?

Mennesker bliver slavere, fordi at de er så fattige. Så bliver de nødt til at arbejde som slave for at overleve. Folk er så fattige, at de bliver nødt til at sælge sig selv, eller sælge sine børn.

De er så fattige, at de dør, hvis ikke de arbejder, for så tjener de ingen penge.

Børn og voksne bliver fragtet væk fra sin familie, og kommer hen til et andet sted, for at arbejde. De kan blive solgt, og nogle kommer helt væk fra sin familie, for at arbejde, fordi de bliver nødt til at forsørge familien.

Så de bliver faktisk tvunget til at være slaver.    

Hvornår opstod slaveriet?

Vi ved ikke helt præcist hvornår slaveriet opstod, men vi ved ihvertfald at det er lang tid siden. Der er nogen der har et billede, fra Mesopotamien i det nuværende Irak fra ca 3.600 år f.v.t, der viser hvor nogle mennesker er bundet, mens en soldat holder øje med dem.

Disse mennesker har de fundet ud af, at de var krigsfangere og at de næsten sikkert var slavere. Jeg undre mig over at have fundet ud af at det faktisk opstod ca fra 3.600 år f.v.t., men at det så også opstod i 1600 tallet.

Slaveriet blev officielt opståede ca. i 1600 tallet, hvor befolkningen fra Afrika, blev gjort til slaver. Landene i Europa og Amerika afskaffede slaveriet i løbet af 1800 tallet, og der blev vedtaget en masse erklæringer, der forbød slaveriet.

Nogle steder fortsatte slaveriet langt inde i 1900 tallet, og som det sidste land afskaffede Mauretanien i Nordafrika først slaveriet i 1983.

Men der er stadig noget slaveri i dag.

Hvorfor er det ikke afskaffet endnu?

Det er ikke afskaffet endnu, fordi at slaverne er meget fattige.

For at afskaffe det, skal man af med fattigdommen.

Slaverne arbejder for at få penge til mad osv. Så hvis man stoppede slaveri, ville der stadig være fattigdom. Så ville de fattige ikke tjene penge.

Hvis vi kan fjerne den værste fattigdom, er folk ikke tvunget til at sælge sig selv eller deres børn. Så spørgsmålet er faktisk, hvordan man kommer af med fattigdommen, og det er meget svær at komme af med. Man kan jo ikke bare lige fjerne fattigdommen med et fingerknips, så nemt er det ikke at afskaffe slaveri. Alle de mennesker, som skal ud af slaveri, skal have mad, tøj, bolig, vand osv. Det vi kan gøre, for at hjælpe, er at give penge til donationer til at afskaffe slaveri, men der skal mange penge til. Det er derfor, slaveri ikke er afskaffet endnu.

-Lise Rahbek Eriksen 7.B

Mindesmærker i Lemvig

 1) Hvad har jeg lært?
 Jeg har lært om forskellige personer i Lemvig, som har et mindesmærke.
 Jeg har lært at mindesmærker bliver rejst begrund af en bestemt person eller en bestemt begivenhed.

 2) Hvad er, jeg blevet overrasket over?/vil vide mere om
 Jeg er blevet overrasket over, så mange mindesmærker der er i Lemvig. Og at der faktisk var nogle      rigtig betydningsfulde mennesker. Jeg er også blevet lidt overrasket over hvor lidt der her i Lemvig,  der kender mindesmærkerne.

3) Hvad kan blive bedre næste gang?
At vores gruppe kunne have planlagt tiden bedre, så vi kunne have gjort det bedre.





Lise Rahbek Eriksen 7.B